Corona-situationen udskyder årets generalforsamling i Ejerforeningen Frederiks Plads 8

Bestyrelsen har tidligere meldt ud at vi forventede at afholde generalforsamling den 20. april 2020. Dette er ikke muligt, da det p.t. ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt og heller ikke lovligt at mødes mere end 10 personer. Dette er foreløbigt gældende til 10. maj 2020, men kan af regeringen forlænges med kort varsel, så vi reelt ikke ved hvornår det er realistisk at gennemføre en fysisk generalforsamling.

En enig bestyrelse har derfor besluttet på baggrund af denne ekstraordinære situation, at udskyde årets generalforsamling, indtil vi igen forsvarligt og lovligt kan mødes fysisk.
Bestyrelsen arbejder med at, få lavet en alternativ plan, som forventes at blive meldt ud til ejerne af lejligheder i bygningen i løbet af få dage.

Vi håber, at vi snart kan melde en dato ud for generalforsamlingen, men vi forventer ikke, at det bliver på denne side af sommerferien. Derfor vil ejere af lejligheder modtage materiale fra administrator og bestyrelse snarest muligt. Bestyrelsen vil holde sig orienteret om, hvornår det igen vil være forsvarligt og lovligt, at mødes til generalforsamling i Ejerforeningen Frederiks Plads 8.

Frederiks Plads 8 – 19. april 2020

Med venlig hilsen

Bestyrelsen