Generel info fra bestyrelsen

Fra bestyrelsen til ejere og beboere i Frederiks Plads 8, 8000 Aarhus C

Det opleves at visse beboere og deres gæster har en opførsel, som er i modstrid med de vedtægter og den husorden der er gældende for ejendommen. Der er blandt andet oplevet følgende:

Opbevaring på fællesarealer

Der opbevares effekter på gangarealer, hvilket er i modstrid med brandmyndighedernes anvisninger, da det hindrer flugtveje, eller flygtende kan komme til skade. Der foretages også ikke-midlertidig henstilling af papkasser, reoler, elektronik mv. udenfor depotrummene, og bortskaffelsen er noget vi alle betaler. Der må ikke placeres effekter på gangarealer og udenfor depotrum.

Skrammer, skader, og tilsmudsning af fællesarealer

Der sker ofte skader på ejendommens fællesarealer (vægge, døre, elevatorer). Foruden at være generede at se på, koster det unødige udgifter til vedligehold. Endvidere er der hyppige eksempler på, at der spildes væsker på fællesarealer, og senest har der været opkast ud over en altan, som har ramt de underliggende altaner. I det omfang at det sker på fællesarealer, er ekstraordinær rengøring noget vi alle betaler.

Hærværk og ukorrekt anvendelse af bygningens installationer

Affaldssug og affaldsskakt har mange gange været tilstoppet pga. løse plastikposer, vinflasker, pizzabakker mv. – alt sammen noget som jf. instruks for affaldsskakten ikke må bortskaffes ad denne vej, Det koster et tilkald hver gang, og er noget vi alle betaler. En elevator sættes til tider ud af drift, fordi der trykkes på alle knapperne. Det er både rigtig irriterede, at vi i en periode kun har en elevator, herudover koster det et tilkald hver gang den skal laves. Det er noget vi alle betaler.

Hundetis m.v.

Der er talrige eksempler på, at hunde tisser på facaden ved hoveddøren, samt at ejere har ”glemt” at opsamle efterladenskaber på vores græsarealer. Det skæmmer ejendommen og området, ligesom børn ikke kan ikke lege på de grønne arealer. Alle bedes hjælpe til med at håndhæve, at dette ikke forekommer.

Støjforurening

Som konsekvens af fester og vedligeholdelsesarbejde, som ikke følger husorden og vedtægter opleves der en del støjforurening på skæve tidspunkter af døgnet. Det er ikke acceptabelt, at genere naboer på denne måde, og det er ikke acceptabelt at bryde husorden og vedtægter.

Bestyrelsens rolle

Repræsenterer ovenstående den ejendom vi ønsker at bo i – en ejendom hvor nogle få ødelægger det for de mange. Det mener vi i bestyrelsen ikke, at det gør, men vores rolle er begrænset til at sikre en fornuftig drift og administration af ejendommen. Vi hverken kan eller vil påtage os opgaven med, at suse rundt og give løftede pegefingre og påbud – men til tider føler vi os desværre nødsaget til det. Vi vil derfor gerne sende en stor appel, både til ejere og lejere, om at lade pli og sund fornuft indfinde sig, og at husorden og vedtægter følges. Er man i tvivl om indholdet, kan de findes på www.frederikspladsaarhus.dk

Endeligt vil vi nævne, at vi aktivt vil anvende materiale fra videoovervågning til at ”efterforske” utilstedelig opførsel. Det er dog ikke altid det giver et entydigt svar, så hjælp fra ejendommens beboere, kan være et nødvendigt supplement. Har vi en påviselig overtrædelse og identificeret person, stilles ejer af relevante lejlighed økonomisk til ansvar, og om nødvendigt foretages retlige handlinger.

Bestyrelsen for Ejerforeningen Frederiks Plads 8, Aarhus Den 7/6-2020