Rens af gulvene
Hej,
Da gulvene på fællesarealerne bliver renset på onsdag den 20/10 vil bestyrelsen for ejerforeningen gerne indskærpe, at det er vigtigt at husordenen overholdes, således at der ikke forefindes ting på gangarealerne, ud over det som husordenen giver tilladelse til.
Så ALLE bedes sikre sig at der ikke står sko eller andet rundt omkring på gangene som kan forstyrre rensearbejdet og generelt ikke overholder husorden. Det betyder også, at dem som lejer ud, bør indskærpe dette overfor lejerne, så ejendommens arealer altid er fri for effekter.
Jf. Husorden pkt. 4 må der ikke forefindes nogen effekter på fælles gangarealer.
Såfremt der fremadrettet forefindes effekter på gangarealerne vil disse blive fjernet på ejerens regning i forhold til medgået tid, dog minimum 500kr. Det vil ligeledes koste et tilsvarende beløb, at få effekterne udleveret efterfølgende.
Hvis fjernede effekter ikke er blevet anmodet om udlevering inden for 30 dage, vil de blive bortskaffet på ejerens regning.
På forhånd tak.
– Bestyrelsen for Frederiks Plads 8